Kompetencer

Hos Infolink håndterer vi alt lige fra enkeltstående opgaver til store samlede IT-løsninger og udviklingsprojekter - og det gør vi naturligvis altid med stor entusiasme, for vi er nørder, og vi er stolte af det! Vi kan blandt andet hjælpe dig med:

Udvikling og drift af IT

Mange virksomheder møder udfordringer, der ikke kan løses med standard software eller traditionel tankegang. Ofte kan der kan være behov for individuelle løsninger, og derfor tilbyder vi at bistå med udviklingsarbejdet. Det gør vi ved at have en Infolink-medarbejder med i din virksomheds interne projektgruppe, som hjælper med at træffe de vigtige IT-beslutninger. Vi tilbyder også at varetage den daglige drift af jeres IT, hvilket frigiver både økonomi og manpower til virksomhedens primære drift.

Økonomisystem og ejendomsadministration

Vi oplever, at det kan være vanskeligt for virksomheder at overskue mulighederne i deres eksisterende økonomisystem eller system til administration af ejendom. Vi oplever også, at mange af systemerne ikke er optimale i forhold til virksomhedernes behov. Derfor tilbyder vi at optimere anvendelsen og styringen af eksisterende systemer, eller vi hjælper med dig med at finde et nyt system, der passer til netop din virksomheds behov. For din virksomhed betyder det lettere arbejdsgange og minimering af omkostningerne.

Internet og trådløst

Din virksomhed kan hurtig spilde kostbar tid, hvis I er udstyret med et ustabilt internet eller en dårlig trådløs forbindelse. Hos Infolink har vi udviklet vores egen produktpakke, og som totalleverandør står vi derfor selv for leverancen og bistår med både etablering, rådgivning og overvågning. Det betyder, at vi kan lave hurtige fejlsøgninger, hvis der opstår problemer, og da vi udveksler internettrafik med resten af verden, garanterer vi desuden en god og stabil oplevelse, der kan klare belastningen fra selv tungeste arbejdsstationer.

Planlægning og indkøb af IT udstyr

Når din virksomhed skal købe nyt IT-udstyr eller opgradere det eksisterende, kan der hurtigt opstår spekulationer om store investeringer og valg af udstyr. Vi deltager gerne, hvis din virksomhed skal definere kravspecifikationer, eller når der skal udarbejdes et seriøst grundlag for nykøb eller opgradering. Vi råder udover viden også over udstyr og applikationer, der gør os i stand til at opsætte dit udstyr og afprøve en realistisk driftssituation i praksis, inden ønsket bliver til virkelighed.