Blog

Fordele og ulemper ved bring your own device

Bring your own device er et af de nye buzzwords i IT-branchen for tiden. Det betyder helt basalt, at man lader medarbejderne benytte deres egne enheder, tablets, smartphones og måske endda computere, til at få adgang til virksomhedens data og applikationer. Men hvad er egentlig fordelene og ulemperne ved bring your own device som strategi? Det ser vi på her.

 

Fordele

Forbedret produktivitet: Dine medarbejdere kender deres egne enheder rigtigt godt. De bruger dem i fritiden og ”leger” sig på en helt anden måde frem til at blive dygtige til at bruge dem. Det betyder, at de bliver mere effektive. Faktisk er det også ofte sådan, at medarbejdernes egne enheder er nyere og smartere end dem, virksomheden stiller til rådighed. Du får med andre ord fordelene ved ny teknologi, og det øger også produktiviteten.

Medarbejdertilfredshed: Du har sikkert haft medarbejdere, der brokkede sig over kvaliteten af den smartphone eller den laptop, du har udstyret dem med. Mange mennesker har et meget personligt forhold til deres arbejdsredskaber – og det er jo det en smartphone er. Derfor bliver de gladere og mere tilfredse, når de får lov at bruge deres egne værktøjer.

Besparelser: Man kan nogle gange spare penge, fordi medarbejderne selv betaler for enhederne. Der er dog ingen tvivl om, at dine IT-medarbejdere skal bruge mere tid. Derfor er det nok ikke besparelser, du skal bruge som begrundelse.

 

Ulemper

Sikkerhed: Sikkerhed er noget af det vigtigste at forholde sig til i forbindelse med bring your own device. Du får langt flere forskellige brugergrænseflader, som din IT-afdeling skal forholde sig til. Og derudover rent praktiske udfordringer. Hvad skal man for eksempel gøre, når en medarbejder taber sin personlige smartphone med kontaktoplysninger på virksomhedens kunder?

Support: Det er selvfølgelig nemmere at drive support i IT-afdelingen, hvis man kun skal forholde sig til én type computer, én smartphone og en tablet. Når du implementerer bring your own device skal du lige pludselig tage stilling til, hvordan og hvad IT vil supportere.

Ejendomsret til data: Med bring your own device får du distribueret dine data ud på mange private enheder. Det kan være vigtige dokumenter, kundeoplysninger eller finansiel information. Du får ikke de private enheder tilbage, når en medarbejder stopper, og dermed risikerer du, at dine data havner hos en konkurrent.

 

Hvad skal jeg gøre?

Det er en kompleks beslutning, om du skal åbne for bring your own device. Der er helt klare fordele, som du vil se meget hurtigt. Men du skal også tage ulemperne i betragtning, og for nogle virksomheder kan de helt opveje fordelene.

Vi hjælper gerne med beslutningen. Vi har erfaring fra forskellige typer virksomheder, som vi kan trække på, og vi kan analysere dit nuværende set-up. Ring til Lars Bjerregaard på 3644 4200, så aftaler vi et møde, hvor vi kan afdække, om vi kan hjælpe dig. Du skylder dig selv i det mindste at undersøge muligheder.

 

Tilbage