Blog

6 gode grunde til at vælge MAC

Her hos Infolink er vi rigtigt glade for Apples produkter, og i dette indlæg får du vores 6 gode grunde til, at du skal vælge MAC til din virksomhed (og vi ved godt, at det er lidt subjektivt):

1. Value for money: Det er rigtigt, at en MAC er lidt dyrere i indkøb end en PC. Men det skyldes, at Apple bruger kvalitetskomponenter, når de laver deres computere. Derudover mener vi, at Apple er rigtigt gode til at optimere både hard- og software, så de får en masse ud af computeren. Det er value for money.

2. Apple har stil: Det gør vel ikke noget, at dine medarbejdere og du bliver lidt glade, når I kommer på kontoret om morgenen og sætter jer ved computeren. Der er næppe nogen i hele verden, der vil mene, at PC-producenterne laver lækrere produkter end Apple – vel?

3. Enkelhed: Alle der har prøvet at lukke låget op på en Macbook ved, at computeren er klar til brug med det samme. Alle, der har prøvet at starte en PC ved… ja, de ved, at de nok kan nå at lave kaffe, før de kan begynde på dagens arbejde. Og sådan er det hele vejen igennem. Det er bare nemmere at bruge en MAC. Dine medarbejdere vil elske det.

4. Det er altid Apples skyld… når noget går galt på en MAC. Når din PC crasher, har Microsoft lavet styresystemet, og Dell har lavet computeren. Med en MAC er det simpelt. Hvis det er gået galt, kan Apple fixe det.

5. Apple kører ikke Windows 8: De fleste, der har prøvet Windows 8 ved, hvad vi mener.

6. Apple kan godt køre Windows 8: Så hvis det er det, man vil, kan man også bruge en MAC.

Tilbage